Kaffe og jaguarer - hvad er meningen?

For mange af os er der masser af meningsfuldhed i kaffe. Den giver morgenen mening, og hjælper os godt fra start på dagen. Eller måske er den samlingspunktet om en god samtale i venners lag. Eller på anden vis den ingrediens i vores hverdag, der er med til at give mening.

Men hvad er meningen med vores nyeste kaffe fra Costa Rica, "Jaguar Honey"? Kort fortalt, så handler det om at gøre en forskel. Og netop denne kaffe gør en forskel. Helt konkret, så bidrager salget af Jaguar Honey til at sikre bestanden af jaguarer i Costa Rica.

Jaguarer er en vigtig men truet art i økosystemet. Jaguarer har brug for en masse plads for at leve og reproducere sig. Menneskeskabt udvikling, skovrydning og illegal jagt truer bestanden af jaguarer i Costa Rica. Derfor går en andel af salget af Jaguar Honey til organisationen Fundazoo's jaguarprogram, hvilket indtil videre har resulteret i mere end USD 20.000 i støtte.

Så ikke nok med at du kan nyde den fantastiske sødmefyldte smag af Jaguar Honey, du kan endda også være med til give dit bidrag til beskyttelsen af Jaguaren i Costa Rica.

Kaffen kan købes både som friskristede bønner eller som rå, grønne kaffebønner, som du selv kan riste. 

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort