Espresso, filterkaffe, stempelkande - hvordan brygger man den bedste kaffe?

Der findes en række forskellige metoder til at brygge kaffe. Uanset bryggemetode, så handler det om at vand skal udtrække smags-, aroma, og farvestof fra de malede eller kværnede kaffebønner. Nogen sværger til én bestemt måde at brygge kaffe på, mens andre varierer bryggeformen afhængig af, hvilken slags kaffe, man ønsker. Nogle af de væsentligste bryggeformer, deres karaktistika og anvendelser er beskrevet i nedenstående skema.

Illustration Bryggemetode  Karakteristika
Filterkaffe: Nok en af de mest udbredte bryggemetoder. Kværnet kaffe placeres i et papir-, stof- eller metalfilter og nær-kogende varmt vand tilføres langsomt. Når vandet siver gennem kaffen og filteret, udtrækker det smagsstoffer og ender i en kolbe under filteret.
  • Efterlader en ren kop uden kaffegrums
  • Ofte velegnet til brygning af lys- og mellemristet kaffe
  • Tager forholdsvis lang tid at brygge, drevet af gennemløbstiden i filteret
Stempelkaffe: Groft-kværnet kaffe placeres i en kolbe, og nær-kogende vand hældes direkte sammen med kaffen. Vandet trækker smagsstoffer ud mens det er blandet med kaffe, og efter 4 minutter presses et stempel med et filter gennem vandet. Således fanges kaffebønnerne i kolbens bund og og brygningen ophører.
  • Velegnet til brygning af lys-, mellem, og mørkristet kaffe
  • Tager forholdsvis kort tid at brygge
  • Kan efterlade noget kaffegrums i koppen (afhængig af stemplets evne til at filtrere)
Espresso: Fællesbetegnelse for kaffebrygning, hvor nær-kogende vand under tryk presses gennem fintkværnet og stampet kaffe. Espresso giver en mere koncentreret kaffe, dvs. vandindholdet er betydeligt mindre end andre bryggeformer.
  • Velegnet til brygning af især mørkristet kaffe, og kan enten drikkes som den er eller bruges som ingrediens i forskellige mælkekaffer (fx. Latte, Cortado)
  • Tagerkort tid at brygge (under 30 sekunder pr. kop)
  • Kan efterlade fint kaffegrums i bunden af koppen. Derudover skal overfladen gerne have et lag brunligt kaffeskum ("Crema")